Tag Archive

Spar penge i dagligdagen

Køb ind en gang om ugen med indkøbsseddel
Det sparer både masser af tid og masser af penge. Supermarkederne lever højt på impuls indkøb, salg af tre stk af en ting i stedet for den ene man kom efter, osv. osv. Hvis man skriver ned hjemmefra hvad man skal have og reducerer antallet af indkøbsture, reduceres fristelserne og de unødvendige indkøb.
Køb discount
DR’s program Rabatten lod for nogle år siden to forbrugere købe ind i den samme butik efter den samme indkøbsliste. Den ene forbruger gik målrettet efter discountprodukter, den anden forbruger efter mærkevarer. Discountforbrugeren mere end halverede udgiften til indkøbene set i forhold til mærkevareforbrugeren.
Spørgsmålet bør selvfølgelig handle om mere end pris, tjek også kvaliteten mv. af de pågældende produkter, men eksemplet viser der er penge at hente.
De rigtige discountkæder har sjældent så stort et sortiment som supermarkederne, men hvem siger man altid kun skal handle i den samme discountkæde? Med lidt planlægning og kendskab til de enkeltes discount kæders sortiment kan man over en måned fordele sine indkøb på de forskellige discount kæder sådan at der virkelig fås varierede kvalitetsprodukter til en lav pris.
Køb aldrig ind på tom mave
Prøv selv at lave eksperimentet med at handle på tom mave og reflekter så over alle de tomme kalorier og snacks, der havnede i indøbskurven. Spis før du handler.
Lav din mad selv
Det er fristende at fylde indkøbskurven med færdigretter der blot skal have en tur i mikro’en, men lad være. Det er altid billigere at starte med friske råvarer.
Desuden har de fleste husstande en fryser. Næste gang du laver mad så lav en dobbelt eller tredobbelt portion og frys den overflødige mængde ned. I løbet af no-time kan der opbygges en samling af hjemmelavede færdigretter til de dage hvor der bare ikke er energi til den store tur i køkkenet.
Bag dine brød selv
For de 20-30 kroner et enkelt franskbrød koster i bageriafdelingen henne i supermarkedet kan der bages adskillige af slagsen hjemme i privaten. Frys de overflødige brød ned og tag dem frem efterhånden som de skal bruges.

Skriv kommentar -

Poster der ligner : forbrug - spar penge - - - - - -

Indrykket : 5. oktober 2009 - (Læst 54 gange)

*

om

detsimpleliv.dk - Nyttige råd og tips der kan gøre livet lidt nemmere

cookies

detsimpleliv.dk anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på detsimpleliv.dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

find:

søg i alle indlæg:

kontakt

Kontaktformular

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens detsimpleliv.dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

4 sp@mbots e-mail me

Det simple liv : http://detsimpleliv.dk/index.php