juli 2008
M T O T F L S
« nov   sep »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

juli, 2008 : Spar penge og få en sikrere computer

Der er mange tusinder af kroner at spare for en normal bruger ved at droppe kommerciel software og gå over til fri åben software i stedet.

Det skrev Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelse publiceret på deres hjemmeside i starten af 2007. Citat:

“En sammenligning af priser viser, at en almindelig bruger kan spare op til 10.000 kr. på software, hvis han har brug for en officepakke, der indeholder fx tekstbehandling, regneark og mailbox, og et billedredigeringsprogram. Sammenligner man programmernes funktioner er forskellen mellem kommercielle og Open Source-programmer minimal.”

Nu er der nok en eller anden der vil indvende at dette er en ren fiktiv “besparelse”.

Prøv at lave en rundspørge blandt kollegaer, venner, familie. Hvor mange af dem har betalt den fulde pris for en officepakke? Hvor mange af dem har overhovedet betalt noget som helst? Og alt andet uanset: Hvor mange har overhovedet råd til at bruge sådanne summer på teksbehandlingsprogram osv?

Ud over den umiddelbare – mere eller mindre fiktive – økonomiske besparelse som Forbrugerstyrelsen skriver om er der imidlertid også legale og sikkerhedsmæssige fordele ved fri åben software:

Fri og åben software kan helt legalt kopieres og gives videre til / modtages fra venner, naboer og kolleger. (har man lyst til det har man som bruger også ret til at ændre i softwaren).
Og sikkerheds opdateringer kan foretages via nettet.

Altså ikke længere noget med virusinficerede og usikre computere p.g.a. manglende opdateringer f.eks. fordi man ikke har licens til de programmer man har kørende på computeren, programmer som man derfor ikke kan holde opdateret.

Nogle eksempler på fri Software

Køber man en ny computer er man i mange eller de fleste tilfælde tvunget til at betale for ufri, lukket software i form af windows, eftersom en windows licens som regel er inkluderet i prisen. Er man så heldig at få en computeret uden præinstalleret cripple ware kan f.eks. opensuse eller ubuntu levere en gratis totalpakke, som altså ikke blot omfatter selve operativsystemet (som med windows) men også webbrowser, email, office, brænderprogram, foto- og billedredigering, musikafspiller osv. osv.

Fri åben software er f.eks. webbrowseren Firefox, officeprogrammet Open Office. emailprogrammet Thunderbird, musikprogrammet Amarok (som de stakler der bruger Windows dog endnu må vente lidt tid på), TV browseren Miro, billedbehandlingsprogrammet Gimp, lydbehandlingsprogrammet Audacity, tegneprogrammet Inkscape, desktop publishing programmet Scribus osv. osv.
Det er bare at komme igang, der er frit valg, ingen er tvunget til at nøjes med den søbemad monopolindustrien stiller på bordet….

Opdateret sommer 2008, linket til Forbrugerstyrelsen virker ikke længere…

Skriv kommentar -

Poster der ligner : spar penge - - -

Indrykket : 4. juli 2008 - (Læst 15 gange)

*

om

detsimpleliv.dk - Nyttige råd og tips der kan gøre livet lidt nemmere

cookies

detsimpleliv.dk anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på detsimpleliv.dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

find:

søg i alle indlæg:

kontakt

Kontaktformular

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens detsimpleliv.dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

4 sp@mbots e-mail me

Det simple liv : http://detsimpleliv.dk/index.php